Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Sang. Jagten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
15
Hans Hest nu faldt udmattet ned.
Vel utaalmodig Rytteren
Med Pidsk og Spore drev paa den —
Omsonst! — thi ak! — den Ganger prud
Stiv strakte sine Lemmer ud,
For aldrig meer at reise sig
Til raske Løb paa Jagt, i Krig.
Dens Herre da, dybt rørt af Anger,
Stod sørgende ved døde Ganger:
«Mindst tænkte jeg, da først jeg red
Dig tøilelet ved Seinens Bred,
At høilandsk Ørn her i dit Blod
Sig skulde mætte, Ganger god!
Vee, at jeg Jagten, Dagen saae,
Som kosted dig dit Liv, min Graa!« —
10.
Hans Horn da gjennem Kløften lød
At kalde fra forgjæves Nød
De trætte Hunde, som nu krøb
Tilbage fra det vilde Løb,
Og trykked sig mod Herren ind
Med sænket Hale, kuet Sind.
Endnu dog Kløftens hule Gang
Forlænged Jægerhornets Klang —
Af Dagdrøm Uglerne foer op
Og Ørne skreg fra Bjergets Top,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
