Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Sang. Jagten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18
End mere høit, de ranke
Granet-Udstrakte sine sorte Faner,
Og gamle Stammer ofte hang
Udover spaltet Klippegang,
Hvis Kanter næsten sammenstødte,
Saa Granerne hinanden mødte.
Men allerhøiest glimted hvide
Fjeldtinder, ad hvis bratte Side
Neddandsed let Bjergbække smaa, —
Der kunde Øiet neppe naae
Til Sommerhimlens kiare Blaa.
Saa sælsom vild den hele Eg-n
Vel syntes Alfedrømmes Hegn.
13.
Frem mellem Krattet lyste snart
Et Indsig, trangt og dybt og klart,
Som aabned knapt, fra Rand til Rand,
Et Svømme-Rum for vilde And.
Nu skjultes det af tykke Lunde,
Nu mere bredt det øines kunde,
Saa Klipper, grønne Høie smaa
Sig i dets mørkblaa Speil gjensaae.
Jo længer Jægeren fremskred
Kanalen blev alt mere bred —
Løvrige Banker meer ei stod
Fremspringende fra Skovens Rod,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
