Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Sang. Øen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
47
At aldrig- blev en Krands ham bragt
Paa festlig Dag, af skjønnest Haand. —
Med Perlers og Juvelers Baand,
Der varmed saa hans Hjertes Væld,
Som dette stumme, bly Farvel.
Nu med en Svend, der føre kunde,
Og fulgt af sine sorte Hunde
Han gik. End Pigen, ubevidst,
Iagttog ham paa Stien hist.
Men, da lians stolte Form forsvandt.
En Rost i hendes Barm oprandt :
»Din Malcolm! — Du Forfængelige!« —
Samvittighed da vilde sige:
»Din Malcolm havde ikke saa
En sydlandsk Tunge læspet paa, —
Saa havde Malcolm ei sit Blik
Til Andre vendt, — kun uid, Du gik!
Vaagn, Allanbaue« — hun raabte nu
Til gamle Minstrel, — »Drømmer Du? —
Vaagn op! — Jeg vil din Harpe give
Et Emne, som den skal oplive! —•
Dit Hjerte varmes, mens Du kvæder
Høit om de Græmers Heltehæder!« —
Knapt undslap hende dette Ord
Før Pigens Blod til Kinden foer,
Thi af sin Clan som Blomst paa Fjeld
Ung Malcolm Græme") blev hilset vel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
