Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Sang. Øen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
74
Nu foer med Et i Feberflod,
Nu sank ig-jen, og pludselig
Lod hendes Kind saa hvid som Lig-.
»Nok, Roderik« — saa brød han ud —
»Min Datter kan ei bli’e din Brud.
Hin Blussen gav ei Beiler Svar,
Hin Blegnen Pigefrygt ei var.
Det kan ei skee. Min Ven, tilgiv —
Vov ikke Noget for vort Liv.
Viid! — aldrig Douglas føre vil
Imod sin Konge Sværd og Ild, -
Mig var det, som ham lærte ung
At ride, føre Klingen tung! —
Jeg seer ham end, den kjække Gut —
Ej kjærere min egen Glut.
Jeg elsker ham endnu, trods Alt
Det Onde, mellem os der faldt,
Thi Sladdertunger, hastigt Sind
Ham gjorde for min Troskab blind.
O, søg den Fred, Du vel kan finde —
Din Sag Du ei med min forbinde!«
33.
To Gange gjennem Hallen skred
Nu Høvdingen. Hans Tartan bred,
Som bølged vidt, hans mørke Pande,
Hvor saaret Stolthed sig mon blande
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
