Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredie Sang. Samlingen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
100
Ombandt sig Fad’rens Dolk og Sværd,
Men da sin Moders Blik han saae
Med maalløs Angst ham vogte paa —
Han flöi i hendes Favn tilbage
For med et Kys Farvel at tage.
»Ak« — hulked hun — »Dog, ingen Bøn! —
Skynd Dig afsted, lig Duncans Søn.«
Et Blik han fæsted end paa Baaren —
Saa slængte fra sit Øie Taaren,
Dybt aanded forat lette Barmen,
Og svang sin Hue høit med Armen; —
Saa, lig en ædel Fole, naar
Den førstegang sin Frihed faaer,
Han svandt. Og- over Fjeid og Myr
Ild korset bar den raske Fyr.
Saalænge Enken høre kunde
Hans Trin, ei hendes Taarer runde,
Og da hun mærked, Budets Blik
Et Slør af uvant Medynk flk,
Hun sagde: »Slægtning! — død er Den,
Som skulde sendt dit Ærind hen.
Vor Eeg er falden — kun et Skud
Er nu Duncraggans Haab og Bud; —
Dog troer jeg, Gud ham faderligt
Vil skjærme, efter udført Pligt.
Og I, som, tro i mangen Færd,
Paa Duncans Vink uddrog Jert Sværd —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
