Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte Sang. Tvekampen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
168
Vel i hans Blik. end Tvivl der laae,
Da Roderik det besvared saa:
»Frygt ikke! — dog — Du Frygt ei bær’ —
Men vent ei Ondt nu fra min Hær -—
Du er min Gjæst. Mit Ord, Du veed,
Til Coilantogle Dig sikkrer Fred.
Et Sværd jeg kaldte fra min Clan
Til Hjelp ei mod en enkelt Mand,
Var Kampens Priis end hver en Dal
Som Saxerne fra Gaelen stjal.
Kom — fremad nu! — Jeg vilde saa
Dig vise kun det Rør, hvorpaa
Du støtted Dig, ved dumt at troe,
Du kunde søge Alpins Bo
Og vandre disse Stier nu
Foruden Pas fra Roderik Dhu!«
De gik. Jeg sagde, James var
Saa kjæk, som Nogen, Sværdet bar —
Tør dog- ei sige, at hans Blod
Nu havde vante, jævne Flod,
Da han i Roderiks Fodspor fulgte
Den Sti, som mange Fjender dulgte,
Beredte til, med Landse-Regn
At styrte frem ved første Tegn
Ifra en Fører, imod hvem
Han Ukvemsord nys bragte frem.
Hans Blik sig stjal mod hver en Kant,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
