Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte Sang. Tvekampen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
175
Just, som han Dolken hævet fik,
Rundt gik det for hans Sjæl, hans Blik —•
Han stødte — men forfeiled Maal,
I Græsset bored sig hans Staal.
Besvimet han sit Tag nu slåp —
Fitz-James løsned sig da rap,
Og stod der, vel af Kampen varm
Og aandeløs, men uden Harm.
17.
Han stammed Tak til Gud for Livet,
Saa uformodet ham gjengivet,
Og dernæst paa sin Fjende saae,
Der, som i sidste Drag, hist laae.
Hin Lok han dypped i hans Blod :
»O, Blanche! — vel dyr din Hævn mig stod!
Dog, lever Roderik eller døer,
Hans Troskab, Kjækhed æres bør.
Nu blæste han i Hornet, og
Saa Kraven fra sin Hals aftog
Og satte sig ved Floden ned
At tvætte Ansigt, Haand dermed.
Nu hortes fjernt og svagt et Drøn
Af Hestes Tramp paa Sletten grøn,
Men denne Lyd saa tiltog snart
Og fire Ryttere i Fart
Nu sprængte frem, i Jæg-er-Dragt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
