Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjette Sang. Vagtstuen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
210
Som Spædbarn lulle vi liam sødt,
Og Drengen ildne vi med Sang
Om Krig og Jagt, til Fædres Rang’,
I Fred, i Krig, er vi ham nær,
Han har vor Sang ved Bordet kjær.
Vor Harpe dysser ham til Ro —
Og- ei forlade vi hans Bo,
Før vi med Sorg om Baaren staae
Og til hans Gravsang Harpen slaae.
Viis mig da til hans Fængsel Vei —
Det er min Ret — afslaa det ei!«
Gjensvared Brent: o Vi Sydens Mænd
Kun lidet see til Slægten hen —
Ei vi forstaae, hvordan en Mand
Til Lordens Træl sig g’jøre kan.
Dog er mit Fødested mig kjært —
Gud signe Huset Beaudesert! —
Ak, havde jeg kun ført dets Flov
Og ikke drevet Jagt i Skov,
Saa var jeg nu ei Flygtning her.
Kom da, du gamle Sanger kjær,
Og følg mig. I hans Fængsels Vee
Din Lord og Høvding skal Du see!«
12.
Han nu ifra en rusten Krog
Et vældigt Nøgleknippe tog’,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
