Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjette Sang. Vagtstuen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
212
Saa Laas og Skodder rasled, sukked.
Vakt ved den Lyd, en Fange op
Fra Sengen rakte halvt sin Krop.
Forbauset saae Minstrellen nu
Sin Herre ei — men Roderik Dhu ! —
Thi, da de kom fra Alpins Land ,
Öent troede, Allans Lord var han.
13.
Som stolte Skib, hvis Forstavn ei
Skal mere pløie Bolgens Yei,
Men, strandet paa en Klippe bråt,
Af sin Besætning er forladt —
Saa, paa sin Seng, laae Roderik Dhu
Og kasted sine Lemmer nu
I Feber, som naar Skibet rider
I Brændingen paa Skjærets Sider
Og kastes med hvert Bølgeslag
Kun længer, til det gaaer i Kvag. —
Hvor uligt — ak! dets Fart paa Sø,
Hans frie Gang paa Fjeld og 0!
Saasnart han Allan havde kjendt
Han skreg: »Hvad er der Ellen hændt,
Og hvad min Moder — hvad min Clan?
Og Douglas da, den tappre Mand?
Blev de fortabte, da jeg faldt?
Ja, vist! — Hvi er Du ellers her?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
