Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjette Sang. Vagtstuen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
236
Kun lidt jeg ændser da Kritikens skarpe
Og tomme Dadel af min simple Sang.
Paa Livets Vei jeg skylder dig saa Meget
I Lidelser, dem Verden kjendt ei har,
Naar tunge Nat for tyng’re Dag er veget,
Og bitter var den Sorg, jeg ensom bar.
At jeg har overlevet saadan Krig —
O Tryllerske, alene skyldes dig’!
Alt, som jeg langsomt bort fra Kilden gaaer —
Hor! Luftens Aander faae dig til at klinge:
Nu en Seraph med Ildkraft Strengen slaaer.
Nu Alfen rører den med lette Vinge;
Nu dalende, kun svagt de Toner ringe
Igjennem Dalen; og fra høie Fjeld
Kan Vinden knapt en Gjenlyd til mig bringe
Af dine Melodiers fjerne Væld. —
Nu Alt er tyst. Saa, Tryllerske, Farvel!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
