Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anmærkninger - Til femte Sang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
249
dighedsalderen, altid at udmærke sig ved et saadant Foretagende,
enten mod en tilgrændsende Stamme, hvortil de blodige Feider
stedse gav Paaskud, eller mod „Saxerne", Lavlænderne, for
hvilket ingen Apologi behøvedes, da Gaelerne, ifølge gammel
Tradition, ansaae sig som Lavlandenes oprindelige Herrer.
4),,Jeg vilde saa — Dig vise kun det Rør,
hvorpaa" etc. Dette Træk, er, som saa mange andre i dette Digt,
laant fra Virkeligheden, for at betegne de gamle Gaelers Charakter.
Hoilænderne vare, som de fleste lignende Folkeslag, ofte rede til
at vise det største Ædelmod, afvexlende med grusom Hævn og
Troløshed. Følgende lignende Tildragelse anfører Forf. efter sikker
Tradition: I Begyndelsen af forrige Aarhundrede foruroligedes
In-vernes-shire af John Gunn, en berygtet „Cateran", eller høilandsk
Røver, der hævede ,,black mail" lige op under Provinds -
Hovedstaden Invernes’s Mure, hvorfor en Garnison blev lagt i denne Byes
Borg. En Officer, som anførte et lidet Detachement, der skulde
convoyere til Inverness en Sum Penge, bestemte til Garnisonens
Lønning, blev ved en uforudseet Hændelse nødsaget til at tage
Nattekvarter i et usselt Værtshuus. Da Natten faldt paa, traadte
en Fremmed i høilandsk Dragt ind i det samme Huus. Da
særskilte Bekvemmeligheder ikke var til at erholde, bød
Engelskmanden den Fremmede at deltage i sit Aftensmaaltid, hvori denne,
efter nogen Vægring, samtykkede. Under Samtalen fandt Officeren,
at Højlænderen kjendte nøie alle Egnens Passe og Veie, og bad
ham derfor ledsage sig den følgende Morgen, idet han ikke lagde
Dolgsmaal paa sin Frygt for den berygtede Fribytter, John Guun.
Høilænderen betænkte sig et Øieblik, men lovede derpaa frivillig
at være hans Fører den næste Dag. De gav sig da paa Veien
næste Morgen. Ved Ankomsten til en mørk og ensom Dal faldt
Samtalen atter paa John Gunn. „Kunde I have Lyst til at- see
ham?" spurgte Høilænderen pludseligt, og, uden at vente paa Svar,
peb han, hvorpaa den engelske Officer og hans lille Følge med
Eet saae sig omringet af en Trop velbevæbnede Høilændere, hvis
Antal gjorde al Modstand umulig. „Fremmede", vedblev nu Føreren,
— „Jeg er netop den samme John Gunn, som I, og det ikke uden
Grund, frygtede for skulde anholde Eder. Jeg kom igaaraftes til
Værtshuset blot i den Hensigt at udforske, hvilken Vei I agtede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
