Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Billeder fra Bergen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22
og de gamle linde på Klosterhougen begyndte
at strø gule blade omkring sig, var den slut.
Pitter forsvandt uden at sige farvel. Han var
med sine forældre flyttet ud til Skuteviken.
Jeg så ham aldrig mere . . . Men ofte tænkte
jeg på min kjære lekekammerat, især når jeg
fandt noget «rart» på veien, som jeg kunde
foræret ham.
Man har siden fortalt mig, at det ikke gik
ham godt . . . Han hadde ikke lykken med sig,
den stakkers Pitter! Han tog ud som kahyts
gut, blev syg, vendte hjem igjen og døde.
Mange, mange år efter, da ved et besøg i
Bergen alle de gamle erindringer strømte ind
på mig, skrev jeg et lidet digt, viet barndoms
vennen :
«Ofte med vemod min barndom jeg mindes,
smågutters sorgløse lag.
Hvor er I henne, I barndommens venner?
— Ingen mig kjender —
Spredte og glemte! — En hilsen jeg sender
eder i mindet idag.
Fattigmandsgut fra det smudsige stræde,
Pitter, troskyldige sjæl!
Ofte med dig gik jeg sammen at fange,
nynnende sange,
sommerfugllarver fra blomstrende vange
bag ved det kneisende fjeld.
Himmelen blånte, og vårvinden suste
gjennem vort hår.
Småtrolde var vi, som skulked fra skolen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
