Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Billeder fra Bergen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26
men store pædagoger var de ikke. Ellers vilde
de ha’ vidst, hvor let et barnesind foruroliges,
at slige pinlige indtryk ofte sætter mærke for livet.
En af mine kammerater — en ligeså modig
som ustyrlig gut —, der hadde udstået sin straf
i «Rottehullet», beroliged mig med at det ikke
var så galt endda. Det var et lidet, mørkt kot
uden vindu. Her og der lå vedstykker og gamle
papirer. Rotter opdaged han ikke, derimod en
— natpotte, som stod discret i en krog.
Navnet var nok det værste, lod det til.
Men mor var tilfreds med frøknerne. Hun
mærked, at jeg gjorde fremskridt. Jeg lærte ikke
alene at læse, skrive og regne, men jeg lærte
også udenad salmer og pene vers, som det var
mig en glæde at deklamere høit hjemme.
Undertiden, når jeg kom for sent på skolen
eller ikke kunde mine lektier, måtte jeg «sidde
efter». Jeg følte det ikke alene som en skam,
men det kjeded mig også over al måde at sidde
der alene i skolestuen, bevogtet af de to frø
kener.
En lørdag, da jeg «sad efter», var jeg meget
nedslået. Jeg drømte om middagsmaden, som
jeg gik glip af — vi skulde den dag ha’ pande
kager, min livret — og jeg var ræd for de
skjænd, som vented mig, når jeg kom hjem.
Den lange frøken med hængekrøllerne, som
la’ mærke til min ulykkelige mine, sa’ pludse
lig til mig med usædvanlig venlighed:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
