Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Billeder fra Bergen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
45
med tårer i øinene, så rørende hjerteligt og
indtrængende om at få pistolen tilbage . . . .
Han bekjendte, at han led så overmenneskeligt,
at han ikke kunde holde det ud længer . . .
Vennen blev bevæget indtil grad — men
beholdt pistolen. Han talte kjærlig som en bror
til Wergeland.
«Jeg tør ikke, kjære Henrik, så gjerne jeg
end vilde . . . Bed mig ikke længer. — Min pligt
som læge forbyder mig det.»
Begge sad vi en stund i tanker . . . Lading
strøg hånden over øinene.
Det er et moment af svaghed, så ægte men
neskelig, tænkte jeg, at det ikke tar en stråle
bort af den helgenglorie, som ligger over Werge
lands dødsleie ... Vi forstår kun endnu bedre,
hvad han har gjennemgået, og vi får ligesom
en målestok for hans lidelsers dybde — og vor
beundring for ham stiger.
Siden faldt talen på Wergelands hustru, som
jeg aldrig har kunnet tænke på uden at mindes
Goethes veninde og husholderske, Christiane
Vulpius, med hvem han senere gifted sig.
Der er noget beslægtet mellem disse to kvin
der, som begge knytted sit liv til berømte dig
teres. Begge var af tarvelig herkomst, begge
var jævne og naive, glade og danselystne. Men
Amalie Bekkevold hadde heldigvis alle Chri
stiane Vulpius’ fortrin uden dennes bekjendte
feil, letsindighed og drikfældighed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
