Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Billeder fra Bergen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
85
Kjøbmand X. vakte folks latter ved sin over
vættes kjærlighed til — regnveir. Som forhen
værende sjømand og god bergenser kunde han
ikke undvære det våde element; han trængte
til det som fisken til våndet, Altid gik han
med galoger og «regnehat» ; de var som groet
fast til hans velnærede person.
Var det længere tid solskin, blev han i dår
ligt humør, klaged over at han ikke kunde
«puste», og gik ud på altanen og betragted
forventningsfuld himlen. Trak der så skyer op
i vest, gned han hænderne og sa’ til sin gamle
husholderske: Eg trur, vi får godt veir, jom
frumor!» Men udeblev så den inderligt øn
skede regn, befalte han jomfruen at fylde hans
gamle sjøstøvler med friskt vand fra fjorden
— og i disse våde støvler vassed han så for
nøiet frem og tilbage på altanen. —
To af byens mest interessante originaler
bodde lige i min nærhed i Tyskesmuget, så jeg
hadde anledning til at se dem hver dag.
Det var den «gale Enevoldsen» og «Rotte-
Kristiansen». Undertiden gik de sammen. «Rotte-
Kristiansen» leied et kammers i Enevoldsens
lille hus.
For den «gale Enevoldsen» var vi slet ikke
bange, mens «Rotte-Kristiansen» uden grund
indgjød os en mystisk angst. Vi syntes der var
noget «dæmonisk» over den lille værdige mand,
der til sine sorte slidte klæder altid bar en høi,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
