Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Billeder fra Bergen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
89
ren kultus fra Enevoldsens side. I lange stun
der kunde han stå og betragte dem.
Om aftenen, når vi sad rolig hjemme med
mor, læsende vore lektier, stod Enevoldsen plud
selig for os som drattet ned af skyerne. Uden
at banke på hadde han på tåspidserne listet sig
ind i stuen . . . Han ændsed ikke os — det var
som om vi var luft for ham —, men betragted
kun billederne. Tilslut lagde han en skilling
på et af billedernes ramme og gik så igjen,
taus og lydløs, som han var kommet.
Denne skilling var vistnok en tribut til den
store keisers manes.
Mor forbød os strengt at røre skillingen —
det var jo også min lumske hensigt at ta den
og «snope» den op — for Enevoldsen vilde efter
al sandsynlighed komme tilbage for at hente
den. Ganske rigtig! — Et par aftener efter ind
fandt han sig, tog i taushed, med en bøining
for Napoleon, skillingen tilbage og forsvandt.
Ikke så sjeldent måtte jeg gå ærinder for
mor til Enevoldsen. Det var en trappe eller et
kjøkkenskab, som i hast skulde males.
Med ængstelige fornemmelser betrådte jeg
Enevoldsens lille hus i Tyskesmuget, for «Rotte-
Kristiansen» bodde der jo, og engang, da jeg
banked på døren, åbned denne i egen person
for mig, knurrende misfornøiet.
Når jeg skulde passere trappen til Enevold
sens stue ovenpå, gik jeg uhyre forsigtig, med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
