Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Billeder fra Bergen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
99
hvidt og med slør og myrtekrans, skred op til
alteret ved brudgommens arm, det staselige
følge, hvori der ofte var militære herrer, i
gallauniform og med strålende ordener — alt
virked på mig som et skuespil. Jeg sad der
ganske åndeløs og glemte virkeligheden, at man
vented mig på skolen eller i hjemmet . . .
Ja, slik måtte de optrin på teatret være,
som Justus så henrykt talte om! Slik som
brudeparret her måtte Axel og Valborg ha’ be
væget sig under mødet i Trondhjems domkirke.
Optrinet kunde neppe været skjønnere . . .
Præsternes brudetaler hørte jeg altid med
opmærksomhed og ikke uden barnlig kritik.
Den lille pastor Flotmanns taler forekom mig
underlig forvirrede og smagløse. I sin tiltale til
brudeparret brugte han altid den samme ven
ding: «Nu skal I altså sætte foden under eget
bord.»
Far fortalte, at han hadde været tilstede ved
en vielse, hvor Flotmann sa* om den stakkers
brud: «Smuk er hun ikke, det ser vi, rig er hun
ikke, det ved vi, altså er det kun kjærligheden,
som har ført parret sammen».
Ét er visst, at Flotmann med al sin bravhed
ikke var nogen flink prædikant. Hans tilhørere
blev også færre og færre. En søndagseftermid
dag, da jeg besøgte Nykirken, fandt jeg således
foruden en børneflok kun et par gamle kjær
ringer fra Stranges fattighus, som hadde pla
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
