Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Billeder fra Bergen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
114
En regnveirsdag, da jeg på veien til min
kjære farvermester gik og glante op mod Fløi
fjeldet, fik jeg pludselig en fornemmelse af, at det
vilde falde over mig og knuse mig.
Og denne urimelige angst for «Fløien»,
Ulriken og de andre store fjelde, som omgiver
byen, vendte tilbage, men, mærkelig nok, aldrig
i solskin. Kun i regnveir og tåge, der ligesom
gjorde fjeldformerne større og lod tinderne
flyde sammen med himlens skyer, antog de for
mig denne truende skikkelse.
Ja, disse fjelde virked stærkt på mig . . . Jeg
kunde sidde ved vinduet og betragte dem i
lange stunder . . .
Hvad lå der bag dem? En verden, jeg ikke
kjendte, noget nyt og herligt som i eventyret ?
Kanske en stor kongsgård med tårne og gyldent
spir, som jeg hadde seet det i min billedbok?
Jeg kunde ønske at være en fugl for at
flyve henover dem og få min nysgjerrighed til
fredsstillet. Uden at kjende Bjørnsons digtning,
kunde jeg den gang sige med «Arne»:
<Undrer mig på, hvad jeg får at se
over de høie fjelde —»
Undertiden blev regelmæssigheden i mit stille
hjem afbrudt ved, at en fin vogn stansed frem
for vor dør. Kusken smeldte med pisken og
gadens børn samled sig. En vogn var en sjel
denhed i de dage. Kun et par af byens fornemste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
