Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Billeder fra Bergen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
131
Den skjønliteratur, som hendes søn skulde
vie sit liv, var dengang og vedblev at være
hende fremmed. Når man har den lykke at
forstå og elske «bøkernes bok», trænger man
ikke nogen anden næring for sjælen, mente hun.
Mon hun ikke har ret?
Vi børn fulgte instinktsmæssig, at mor hadde
den «ægte religion», den, som lærer én at elske
næsten, at bære over med hans feil, at opofre
sig uden tanke om belønning, at bære lidelsen
med tålmod . . . Hun blev derved en velsignelse
for os alle. Vi så op til hende og ønsked af
hjertet, at vi engang kunde komme til at ligne
hende.
Hun var usigelig snil mod dyr — hun tog
sig af gadens syge, husvilde katte og kurerte
dem. Blomster elsked hun lidenskabeligt ; hen
des bord og vinduer var fulde af dem. I sine
små urtepotter planted hun små «aflæggere» af
sjeldne vækster, som hun hadde fået til skjænk,
og når hun da så en liden, forfrossen knop,
som hun længe hadde pleiet, endelig springe
ud for solen, kunde hun sige, idet hun henrykt
og beundrende bøied sig over den: «For et
Guds under! Og tænk, at der gives folk, som
ikke tror paa Gud ! Man kan blot ha’ medliden
hed med dem og bede for dem.»
Da jeg var optrådt som forfatter og hadde
gjort Edvard Griegs bekjendtskab, kom han un
dertiden på besøg til os. Han fik straks sym
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
