Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Billeder fra Bergen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
179
Solo, akkompagneret af lærerens violin, måtte
jeg for auditoriet synge:
Kom, Mai, du søde, milde,»
en sang, som dengang var meget yndet, og som
jeg godt kjendte. Men af frygt for at miste
min kjære fritime, forcerede jeg min i forveien
dårlige stemme. Snart skreg jeg op i fistelen,
snart kom der en dyb, brummende mavetone.
Min troskyldige lærer holdt sig tilslut for
ørene og ropte fortvilet: «Nok, nok!» Derpå
vendte han sig til klassen og sa’: «Nu kan
dere selv høre, gutter! Jeg er viss på, at min
kjære John er selv mest bedrøvet over, at na
turen har negtet ham sangens skjønne gave.»
Fritimen benytted jeg til at farte om i byen.
Især holdt jeg af at færdes på værfterne eller
nede ved bryggerne, hvor de mange skibe lå
fortøiet.
Når et skib gik af stabelen, måtte jeg altid være
tilstede. Ved en slig begivenhed følte jeg mig
uundværlig. Og jeg var ingen passiv tilskuer,
jeg klatred ombord i skroget, undersøgte «ma
terialierne» og tog så plads mellem de ind
budte honoratiores. Der var heller ingen,
som spurgte mig, om jeg hadde ret til det.
En stor barnekjærlighed udmærked den tids
bergensere.
Kan jeg nogensinde glemme den spænding,
den vellystige angst, som greb mig i det øie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
