Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Billeder fra Bergen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
181
De skibe, som skulde føre udvandrerne bort,
var ikke dampskibe, men små seilskuder, som
engang hadde gået i koffardifart, uden al kom
fort for passagererne. Enkelte fine passagerer
fik køie i kapteinens kahyt, de fleste blev som
kvæg stuet sammen nede i lasten, og i uveir
blev lugerne lagt over, og dernede i mørket
og den kvalme luft måtte de så lide alle sjø
sygens kvaler.
Det gjorde migisærondt for de stakkels mødre
med småbørn. At de kunde holde den lange,
forfærdelige sjøreisen ud! Flere døde også un
derveis, fortalte man.
Jeg sprang ut på Nordnæspynten for at se
udvandrerskibet for siste gang. Der stod slægt
og kjendinger og vifted og svang hatten. En
ung, blond pige kasted sig, aldeles overgivet
af sorg, ned på marken og hulked høit. Var
alle hendes kjære reist fra hende? Bevægelsen
hos de afskedstagende smitted mig . . . Det var
jo landsmænd, brødre og søstre, som for bestandig
forlod gamle Norge for hist at søge lykken.
Med tårer i øinene vifted jeg med mit smudsige
lommetørklæde.
Først da skibet ved Kvarven svandt ud af
syne, forlod jeg Nordnæspynten — tung om
hjertet.
:. :
* *
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
