Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Billeder fra Bergen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
185
kasted vi hamsene i øinene på hinanden og
lod os de hvide nøddekjerner smage godt . . .
Hvor jeg endnu trods de mange års afstand
ser hele den høstlige scene for mig ! De bro
get klædte fjeldsider, hasselskogen med sine ru
blade, som hadde fået et skjær af brungult
over sig, Askøen histude på fjorden med de
kjølige blå tinter, og så kammeraterne, der
som ekorn hopped om mellem buskene . . .
Den anden gang gjaldt turen «Hop».
Der lå ved et blankt vand i forgrunden
(som nu er udfyldt) konsul Krohns landsted
med den vakre græske søilerad, omgivet af
træer og med fjeldene i baggrunden. Konsu
lens søn, skuespiller Georg Krohn, var ven til
Bjørnstjerne Bjørnson, som dengang ledet den
bergenske scene. En sommer gjæsted Bjørnson
sin ven på landstedet. Og her skrev han da
det fortryllende kapitel i «Arne» om gudfar
og nøddeplukningen, her digted han fædre
landssangen «Ja, vi elsker —». Man får ind
trykket af, at vor fagre vestlandsnatur har
havt en særlig evne til at inspirere Bjørnson.
Den gamle, snille konsul plukked hver mor
gen blomster i haven, som han smilende over
rakte den unge poet, og til gjengjæld fik han
af Bjørnson et lidet takkevers, som lidt prosaisk
begynder slig:
«Mine største indkomster
er deilige blomster —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
