Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Billeder fra Bergen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
196
pludselig betragte nytårsny — men hvad jeg
skulde opna ved dette eksperiment, har jeg
desværre glemt. —
Jeg syntes ofte så synd i vore piger . . .
De hadde ikke pigeværelse — det brugtes ikke
dengang — de måtte sove ud i det kolde kjøk
ken på en slagbænk eller i et åbent rum
under selve kjøkkenbordet.
Og arbeide måtte de, fra den tidlige mor
gen kl. 5 til sent på aften. Dog lod de til at
være glade og fornøiede, og de holdt alle af
mor, der ivrigt deltog med dem i det huslige
stræv.
Fik de lov hver anden eller tredie søndag,
kom de til mors forundring straks hjem igjen.
De kjendte ingen i byen, sa’ de, og de likte
ikke at drive alene om i gaderne. Det var
best at være «hjemme».
Når en pige skulde «vandre» (forlade vort
hus for at tjene andetsteds), var jeg ofte så
tung om hjertet. De var for os børn mere
venner end tyende; vi gav dem det fortrolige
«du» og fik det igjen. Vi syntes, at de lige
som hørte med til familien; de hadde tilfulde
vist, at vore glæder og sorger også var deres.
Grunden til, at de forlod os, var som regel
håbet om en høiere løn eller mindre strengt
arbeide end i vort hjem.
Da Marie, en yngre pige med usædvanlig
vakre, sorte øine, reiste, var jeg især bedrøvet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
