Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14
Vi mødte ’sadmånge Folk paa Engen, og alle talte
de om Fru Brun.»
«Ja, hun var deilig, kan du tro.» Den ane
gned sig i Hætiderne. «Jeg havde Ære af hende;
men- jeg havde ögsaa havt meget Arbeide med hende.
Alle disse Dragter og Frisurer! Men hun har et vel- |
signet blødt Haar at sætte op; det er som Silke
mellem Fingrene. Saa du hende i 3die Akt? Da
var hun nydelig; i den blegrøde Silkekjole med alt
det Krimskrams paa, og hvide Perler i Haaret.«
Susanne vendte noget uvillig det lille Hode bort.
Hendes Mund dirrede, som vilde hun briste i Graad:
«Du ved jo, Moster, at jeg aldrig faar Lov at >
i
gaa i Theatret.»
«Ja, det er sandt, Barn; du skal heller ikke
bryde dig om at gaa der, men pent lyde din Mor og
Far! Jeg er ogsaa en pamel Nar, som sidder her
og fylder dig op med mine toskede Historier; men
det skal ogsaa være sidste Gang.» Hun gjore en
Bevægelse, som vilde hun reise sig.
«Nei, nei, søde Moster, I maa ikke gaa!
Susanne greb ængstelig ømt hendes Haand. «At slaa
en liden Passiar af med Jer er min eneste Hygge,
og den vil I da ikke tage fra mig, hvad Moster?»
«Aa, du Susanne, du Susanne! Du prater saa
rørendes ligesom Jomfruen, der tog Gift af ulykkelig
Kjærlighed. Men det er sandt, den Historie har jeg
nok ikke fortalt dig. Nu skal du høre.» Hun greb
fat i Susannes Kjoleknap. «Hun, maa du vite, var
en rig Kjøbmandsdatter fra Arendal; han var bare,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
