Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
25
Udkig. «Kom nu, Jomfru», hviskede hun, «nu er ber
Ingen!» — Susanne var ikke sen til at følge Op-
fordringen. Hun sneg sig med Held over Gangen og
nedad Trappen; men der skimtede hun i Portrummet
Faderens svære Skikkelse, der bevægede sig lige mod
hende. Med et undertrykt Forskrækkelsesskrig traadte
hun tilbage i en mørk Krog, hvor hun stod med til-
bageholdt Aandedræt. Aa, for en Lettelse! Faderen
passerede forbi, uden hverken at opdage hende eller
hendes hemmelighedsfulde Bylt. Med et Sprang stod
hun ude paa Gaden og var snart langt oppe paa
«Engen», der var næsten mennesketom.
Det var en overskyet Septemberaften! Det
smaaregnede, men Luften havde en mild, høstlig
Friskhed. Over Fløifjeldet drev Taagemasserne bort
i en luftig Dans, og nogle Stykker af mørkeblaa
Himmel tittede frem.
For en underlig Følelse der nu gjennembævede
Susanne! Hun var fri, fri som Vinden, der histoppe
splittede Taagerne. Hun maatte uvilkaarlig staa stille,
saa høit og klingende frydefuldt slog hendes Hjerte,
dog ikke uden en vis pikant Angst ved Tanken om det
Forvovne, det Eventyrlige i hendes Foretagende. Hun
saa sig rundt omkring, saa op mod de fremblussende
Stjerner, og lagde med ét Haanden mod det høitban-
kende Bryst. Hun følte i denne Stund med Digteren,
at «blot at leve, at aande, at være til, er den reneste
Henrykkelse.» Alle Samvittighedens Bebreidelser, en-
hver Tanke om, at hun nu bedrøvede og skuffede sine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
