Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
35
Sprang vilde han sætte frem og mod hende; men et
Dusin vrede Kunstnerhænder stansede ham i Farten.
Dette Ophold af et Par Sekunder — thi længer for-
maaede man ikke at holde paa den kjæmpesterke
Mester — benyttede Oline med stor Aandsnærværelse.
Hun kastede nemlig det alenlange Slør, hun bar paa
Armen, resolut over Susannes Hoved, trykkede en
Blomsterkrans ovenpaa og hviskede myndigt: «Nu
ikke et Ord!»
Susanne rystede af Skræk under den bølgende
Pynt, I samme Moment havde Bødkermesteren gjort
sig fri og stod lige foran dem i en beklagelsesværdig
Forfatning.
Hans stive Fadermordere hang matte og lasede
ned om hans mørkerøde Ansigt ligesom slappe Seil,
Kjolens Opslag var revet istykker i Kampen, Vesten
snurret tilside og dreiet opunder den ene Årm, og hans
smalskyggede Floshat, som han ikke havde taget af
ved Indtrædelsen, havde faaet saa mange Buler og der-
ved et saa flot Sving, at den kunde passe for en
italiensk Bandit. Maalløs af Vrede fikserede han nu
Oline og den Tilslørede. Omsider stammede han : «Saa,
det var det, I gik og lurede efter, I gamle Bæst! det
var derfor I kom som graa Katten i vort Hus, bare
for at lokke mit Barn, min ærbare Datter, min Susanne,
med paa Jeres gale Veie! I kan tro, jeg hørte mere,
end jeg vilde idag. Loftvæggen er tynd nok Aa,
kunde jeg bare —»
Han rystede de knyttede Hænder mod hende paa
en særdeles betegnende Maade. Men Oline var modi-
Ok
ED)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
