Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
45
paa Søsterens Vegne, der naturligvis havde for travlt
i Hjemmet til selv at aflægge saa hyppige Visitter
hos sin syge Veninde. Siden blev han undselig ved
at komme saa ofte. Mødte han for Eksempel Isak,
fik han altid et bredt Grin, der berørte ham ubeha-
geligt. Saa stod han da udenfor Huset paa Lur
efter Drengene, som han opsnappede i Erender til
Apothekeren eller Bageren, og som da fik mangen
god: Skraa af Jan Dankerts gode Tobak for til Gjen-
gjæld at fortælle lidt Nyt fra Sygestuen. Naar han
hørte, hun forværredes, gjorde han nogle forunderlige
Grimacer, der næsten skræmte de smaa Bud, og da
han en Kveld erfarede, at Susanne var saa klein, at
Moderen havde talt om at hente Præsten, bandte
han saa stygt, at den lille Bødkerlærling forskræk-
ket tog Flugten.
Stakkers Jan Dankert! I Øieblikkets overvæl-
dende Smerte vidste han ikke selv, hvad han gjorde.
Fordybet i sim triste Tankegang drev han ud af
Byen gjennem den ensomme, sorte, afbladede Ny-
gaardsallé. Den sterke Blæst ruskede i hans Haar,
Trærnes Dugdraaber slog ham i Ansigtet, og Kulden
var skjærende. Det var nu mnæsten midtvinters.
Men han ænfede intet.
Paa Broen stansede han, drog et tungt Suk og
stirrede saa stivt nedi det boblende, pibende Strøm-
- vand, der brødes mod Broens Piller. —Boblerne
steg og brast med en dump Brusen, brast og steg,
den ene fulgte paa den anden.
Han blev tilsyneladende ikke træt af dette Skue-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
