Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
64
Susanne følte sig pludselig meget mat. Forældrene
havde, maaske af Beregning, sakketnogetagterud. Hun
greb derfor Jan Dankerts kraftige Arm, men da hun
følte, hvor den skjalv i hendes, slap hun den ilsomt.
«Nu er det over! Tak!» hviskede hun; men
Jan Dankert saa meget forknyt ud.
Da de skulde forbi Theatret, var Billetkontoret
allerede aabnet. En Sværm Mennesker havde samlet
sig foran det, medens nogle Gadegutter med høi, sta-
vende Røst studerede den der opslagne Plakat.
Ligesom forrige Gang, da de passerede forbi den
lokkende Bygning, stansede Susanne, stod en Stund
som i Drøm og betragtede den, sukkede derpaa resig-
neret og gik bort, hurtigere end tilforn.
Forældrene saa betydningsfuldt paa hinanden,
medens Jan Dankert ytrede: «Ja, det er en deilig
Plads, alle disse Lys, og Spil og Musik!»
Men nu hørte ikke Susanne længer paa ham...
Det var sent paa Aftenen. Susanne havde alle-
rede for en god Stund siden søgt sit Kammer. Fa-
deren og Moderen sad igjen i den nu saa hyggelige
Dagligstue, og talte om hende.
Bjerkeveden spruttede og knagede i Ovnen; der
stod Nødder og Julegodt paa Bordet, og det store
Skilderi over Sofaen, der forestillede et strandet Skib,
hvor en Mand 1 bare Skjorten stod og viftede med
nogle Klude, tog sig fortrinligt ud i Glansen af to
Talglysi skinnende Messingstager med Kruspapir om-
kring; især briljerede den Skibbrudnes høirøde Skjorte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
