Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
71
Ryg, og spurgte hikkende, om. han ikke syntes, han
nu var gammel nok til at sætte Fod under eget Bord.
Susanne, sprudende rød, bøiede sig ned over Jule-
godtet, medens den flittigt bakkels-spisende og nødder-
knækkende Petrine vist for tiende Gang hørte paa
Madam Hansens Fortælling om Raadmandens, hvor
hun havde tjent i syv Aar, og som var saadanne
snille og fornemme Folk. «Og Raadmandinden havde
en Maade at lave Fattigmandsbakkels paa, der var
aldeles delikat,» det kunde hun forsikre.
Jan Dankert sad meget taus og meget lykkelig i
Sofaen. Han hørte som i Drømme Susannes milde Røst,
han saa hende bevæge sig yndefuldt over Gulvet, han
hørte hendes klingende Latter — hvad kunde han
forlange mer? Han ønskede blot, at han altid kunde
faa sidde saaledes i Mester Hansens damaskbetrukne
Sofahjørne, med Mesters yndige Datter for Øie.
Da de endelig ved Midnat skiltes, bad Mester
Jan Dankert om snart at «kige op om igjen»; thi
dette var en hyggelig Kvæld, sagde han. Og. det
samme mente Jan Dankert og Petrine, de gik hjem
Arm i Arm i den stjerneklare Vinternat.
Da Oline Dagen efter bankede paa Susannes
Kammer, var der ingen, som svarede. Hun aabnede
derfor sagte Døren. Ganske rigtig! Der sad Jom-
fruen foran Speilet, nynnende paa:
«Der vanker en Ridder mellem grønne Trær.
Roser og yndige Blommer —»
Hun betragtede nøie sit nydelige Ansigt, medens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
