Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ge
73
Susanne spærrede de søde, blaa Øine vidt op og
slog Hænderne sammen.
«Ja det gjør du,» sagde Moster meget velvillig
roligt, «havde du blot havt mørke Øine og sort
Haar, havde du lignet hende ganske.»
Susanne lod til at være tilfreds med denne
noget tvilsomme Lighed og begyndte pludselig at
fortælle om alle sine Indtryk fra Theatret, som man
kan vide, meget livligt.
«Ja, alt dette er nu Hverdagskost for mig, ser
du,» sagde Oline med beskeden Overlegenhed; «naar
man som jeg gaar op 1 dette hver Dag, er det akkurat
som Smaken falder væk; men moresamt Liv ær det,
det er vist og sant; moresamt Liv er det.»
Der indtraadte en Stunds Stilhed. Susanne
legede tankefuld med sine Blomster og Perler. Oline
studerede Kaffegruset, der nu eftersom Koppen
dreiedes om, antog nye, mystiske Former, som for-
aarsagede Oline meget Hovedbrud.
«Sig mig, Moster,» sagde saa Susanne nølende,
«sig, om I tror, at jeg — aa nei, det er saa naragtigt
at spørge om!»
Hun stansede, ventende at Oline skulde opmuntre
hende, da denne pludselig, næsten med et Skrig
hævede Kaffekoppen i Veiret og raabte: » Aa jamænd
tror jeg, at jeg skal arve paa mine gamle Dager!
Fem sorte Segl! Vil du bare se, Susanne?»
Susanne forstod og opdagede intet, trods al
Stirren paa den sorte Masse.
«Du er da ikke blind? Ser du ikke Brevet der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
