Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
83
Resultat. Hansen var, trods Præstens opmuntrende
Ord, ikke ganske paa det Rene. «Om min salig
Mor havde levet, vilde hun aldrig ha” likt dette. Jeg
frygter for, hun vender sig i sin Grav.»
«Tal ikke saa stygt, Far! Husk blot paa, hvad
du sagde til Barnet, dengang hun —»
«Jaja», sagde han truffen og lænede det graanende
Hoved i Hænderne. Han tænkte paa, hvad Løfte han
i hin Angstens Stund havde givet, og hvorledes han
siden, eftersom Barnet frisknede til, havde søgt at
liste sig fra det ved at bortraisonnere det: Susanne
brød sig i Grunden ikke om Theatret. Naar hun
ellers moreges, og fik mere Frihed end før, vilde hun
finde sig tilfreds uden Theatret etc. — kort, han
havde i det Hele taget gaaet feigt paa Akkord med
sig selv, istedetfor at holde Ord; men var det Takken
mod Gud for hans eneste Barns Frelse?
«Vi faar slippe hende da, Mor», sukkede han
resigneret — og saa var den Sag i Orden.
Da Susanne kom fra Prøven, hvor det var gaaet
hende meget heldigt, og hvor hun havde indtaget alle
sine vordende Kolleger ved sit naive, beskedne Væsen,
— den stumpnæsede Ridder ikke at forglemme — da
traf hun Jan Dankert, der, istedetfor at tale til hende,
gjorde et Forsøg paa at liste sig bort.
«Har du saa travlt idag, Jan Dankert?» smilte
hun; men Smilet døde pludselig i et sky, bedrøvet
Blik, da hun saa, hvor mager og anstrengt han saa ud,
og hvor hans smukke brune Øine — ja, dem turde hun
6*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
