Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
86
og saa er det godt at komme ud... for ser De...
Jeg troede engang . . . men det er nu forbi... og
saa blir De den fine Skuespillerinde . . . og saa —
Ja, saa var det ikke mere!»
Han havde hakket og stammet i det; det ene Ord
ligesom snublede over det andet; nu gjorde han en
Bevægelse, som om han vilde bide sin egen Tunge af,
og gik eller rettere styrtede bort med et kort Farvel.
Susanne saa efter ham, og de fine Øienbryn trak
sig bekymret sammen, «Stakkers Jan Dankert!» hvi-
skede hun; men de sørgmodige Tanker svandt straks,
hun kom hjem og der fandt Moderen, Oline og Syjom-
fruen i fuldt Arbeide med den hvide Baldragt, hun
skulde bære som «Emilie», medens fra en aaben Æske
en Rad Voksperler og en Gren af blegrøde Roser
straalede hende imøde. Hurug slyngede hun Perlerne
om sit Haar, løftede paa Balkjolen, og svang sig saa
frydefuld omkring, idet hun nynnede af sin Rolle:
«Nei Intet i Verden kan lignes ved et Bal.
En Pige, som danser, hun virker i sit Kald.»
Endelig kom Forestillingsdagen. Susanne kjendte
lidet til Uro eller Spænding. Hun sang og spøgte hele
Dagen. Hende var det som den deiligste Leg at be-
træde Scenen. Oline derimod var usædvanlig høi-
tidelig og alvorlig og talte om «alle sine Erfaringer».
Et Øieblik, da hun var ene i Stuen med Susanne,
strøg hun hende kjærligt over Haaret og hviskede
bevæget: «Lykke til, Barnet mit! Aa, hvor gla” jeg
skal være, naar det er over!»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
