Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
92
imod hende fra den snehvide Dug. Ingen Fremmede
var der, undtagen Oline, hvem Forældrene ikke blev
træt af at udspørge om alt. Dog fortalte hun dem
ikke, siden Susanne havde bedet derom, om dennes
Ildebefindende efter Forestillingen.
«Aa, hvor snille Folk har været mod hende»,
sagde Moderen rørt, «Gud lønne dem derfor!»
«Men hun fortjente det vel og», nikkede Mester
tilfreds, «hvad mener du, Sussen min?» — Og saa
maatte «Sussen» paany synge sine Smaasange fra
Vaudevillen for de lykkelige Forældre, der straks
enedes om, at «Barnet» var sødest, naar hun sang:
«Den gamle «Karo» holdt en Støi,
og Vognen holdt for Døren.
Min Kuffert og mit Reisetøi
blev baaret ud af Søren
og naar hun da, efterlignende Valdhornets Klang, paa.
den nydeligste Maade satte Hænderne for Munden
og fløitede: Tratrara, Tratrarara! Moderen lo, Fade-
ren lo og klukkede, saa at han maatte holde sig:
for den tykke Mave.
Susanne brød tidlig op og gik til sit Kammer..
Det havde kostet hende Møie at synge for Forældrene;.
hun befandt sig ikke rigtig vel, og trængte desuden til
at samle sig lidt ovenpaa Dagens vekslende Indtryk..
Hun tændte ikke Lys, men satte sig tankefuld
ved Bordet. Gjentagne Gange førte hun Haanden
til Hjertet, som om dette smertede hende, medens en
Skygge af dyb Vemod fløi hen over de fine, barnlige
»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
