- Project Runeberg -  Af Bylivet /
106

(1890) [MARC] Author: John Paulsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

106

kede altid af samme Busk. Naar jeg fik fat i en Gren,
som var rigtig tung, kaldte jeg straks paa hende, og
engang —jeg var da fjorten Aar — forsøgte jeg under
denne farlige Bærplukning at tage et Kys fra hende;
men det lykkedes mig kun daarligt, hvorimod hun til
Straf bemalte mit Ansigt med den røde Bærsaft. Ja,
det var løierlige Dage», sagde Onkel Hans vemodigt.

«Tiden gik. Min Far var imidlertid død, uden at
efterlade mig nogen Formue, ogsaa den gode Byfoged-
inde døde; jeg var vokset op til en stor, stærk, skjægget
Krabat, der selv maatte sørge for sit Brød ved at tjene
paa Bryggen som Kontorist hos en af Fars tidligere
Kolleger. Det var ikke videre behagelige Dage; men
jeg arbeidede med Lyst og Iver i Haab om snart at
opnaa en uafhængig Stilling, og om Søndagen, den
kjære Fridag, besøgte Jeg mine Venner paa Landet.
Anne Dorthea var nu vokset op til en ren Skjønhed,
ja, saaledes som du selv har seet hende. Hun blev
gjort meget Væsen af i vort Selskabsliv, men dette
havde ingen skadelig Indflydelse paa hendes ligefremme,
fortrolige Væsen, der blev uforandret. Hvor vi to var
lykkelige, naar vi da kunde mødes! Ingen af os lagde
Dølgsmaal paa, at vi holdt af hinanden. Denne Kjær-
lighed var, som man siger, vokset op med os. Dog tror >
jeg nok, at Anne Dorthea gjerne havde seet, at jeg i
klare Ord havde udtalt, hvad der laa mig paa Hjerte;
men jeg, som dengang var et undseligt og klodset Men-
neske i Kjærlighedskapitlet, taug bestandig, skjønt der
oftere tilbød sig en god Leilighed til at komme med
Tilstaaelsen. Engang, det vari Vaartiden, sad vi saa-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 15:20:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/pjbylivet/0116.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free