Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
116
de har valgt. Sievers kan gjøre dette; han er rig.
Du, Hans, ak, du kan det ikke! Det gjælder mine
kjære Brødres Fremtid, mit Løfte til en døende
Fader, en hellig Pligt — men det er dig Hans,
som jeg elsker! Sig blot et Ord, og det skal
blive som før! men sig du Ordet, jeg har ikke Mod
til at vælge.»
«Hvad sagde du?» spurgte Bernhard i stærk
Spænding.
«Jeg tog hende i mine Arme, trykkede for
første og sidste Gang et Kys paa den blege Mund,
sagde «Farvel, Anne Dorthea», og styrtede ud. Der
lød som et jamrende Skrig efter mig.
«Og det kunde du gjøre», raabte Bernhard og
saa paa Vennen med store, beundrende Øine.
«Ja, fordi det var Ret», sagde Onkel Hans og
pudsede sin Næse, idet han med det samme hurtig
førte Lommetørklædet op til Øinene.
«Hvorledes gik det da siden?» spurgte Bern-
hard hviskende, efter en lang, tankefuld Pause, som
begge havde benyttet til flittig at dampe af sine
Piber.
«Hun giftede sig ikke længe efter med Sievers,
i hvis Hus hendes Brødre fandt det bedste, hygge-
ligste Hjem. De er nu nogle rigtig kjække, flinke
Embedsmænd. Selv blev hun med hver Dag blegere
og magrere. Lægen blev raadspurgt, men han fandt
ikke Navn paa hendes Sygdom, denne mærkelige
Hensvinden — og da den lille Anne Dorthea blev
født, kostede det den svagelige Moder Livet.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
