Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
125
Knopper, medens Fjordens blaa Smaabølger legede
i Fjæren ved vore Fødder med denne behagelige,
søvndyssende monotone Lyd, der minder saa sært om
vor Mors Vuggesange, da vi var smaa.
Efter at vi havde vekslet et Par almindelige Vel-
komstord, taug han pludselig og sank hen som i en Døs.
Munden, den fine Mund, der var saa skjøn i sin bløde,
buede Linie, lukkede sig med et stivt Træk, som
den ikke før havde eiet, medens han med bøiet
Hoved tegnede med sin Stok i Sandet. Denne Be-
skjæftigelse syntes han slet ikke at blive træt af.
«Er duikke rask?» spurgte jeg bekymret. «Maaske
du har været syg i den Tid, jeg ikke har seet dig?»
«Ikke just syg», sagde han undvigende, «Jeg føler
mig lidt tung for Brystet; det er det Hele. Doktoren
vil, jeg skal reise til Meran; her er for koldtfor mig her.»
Han havde løftet sit Hoved. Sollyset faldt paa
hans opadvendte Ansigt og belyste skarpt de kjære
Træk. Herregud, for en Forandring siden sidst, da
jeg mødte ham! Da var han kraftig, livsglad, sund-
hedsblussende. Nu laa en mørk Skygge under Øinene,
Kinderne havde ganske tabt sine bløde Konturer, og
Øinene, hvis brune Trofasthed klart nok fortalte, at
deres Eier elskede hele Verden, havde faaet en
usædvanlig stikkende Glans.
«Har du noget paa Hjerte, Ven», — jeg lagde
min Haand paa hans Skulder, «— saa betro dig til
mig. Det vil gjøre. godt, og du ved fra før, at jeg
kan gjemme en Hemmelighed».
* Han smilte vemodig og rakte mig Haanden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
