- Project Runeberg -  Af Bylivet /
133

(1890) [MARC] Author: John Paulsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

133

paa sin flotte Vis nogle smukke, forbindtlige Ord, hvor-
paa hun rødmende svarede. Andre fulgte Eksemplet, og
snart var den almindelige Samtale i god Gang. Under-
tiden svarede hun med et indrømmende Smil istedet-
for med Ord, men naar hun talte, henrev hun os ganske,
ikke alene ved sin Stemmes eiendommelig dybe,
vibrerende Klang, men ogsaa ved den forstandige,
dannede og beskedne Maade, hvorpaa hun udtrykte
sig. Da hun var borte, strøg Møller sin blonde Mou-
stache med en eftertænksom Mine. «Fanden til vak-
ker Tøs! Men kommer Tid, kommer Raad», tilføiede
han med et Grin saa eynisk, at Jeg gjerne kunde reist
mig og slaaet ham med knyttet Næve lige 1 Fjæset.

Du kan vel gjætte dig til Resten. Det varede ikke
længe, førend hele «Forretningen» var forlibt i hende,
fra Principalen ligened til Lund, der ikke blev træt af
at se ind 1 de forvirrende «Satans Øine». Foruden
hendes mærkværdigeSkjønhed havde ogsaa det mystiske
Skjær, der hvilte over hendes Herkomst og Fødested,
bidraget sit til at gjøre hende interessant, og til at
lade os digte romantiske Begivenheder ind i hendes Liv.
Ingen vidste nemlig om hendes Forældre eller hvilket
Sted hun tilhørte. Det Eneste, vi erfarede, var, at
Fruen var fuldkommen tilfreds med hende, og at hun
havde faaet gode Attester om hendes tidligere Forhold.
Om disse havde været høie eller lave, var et yndet
Thema for vor Gjætning: Naar vi betragtede hendes
arbeidsmærkede, men fine og smaa Hænder, og hørte
hendes dannede Sprog, var vi helst tilbøielig til at give -

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 15:20:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/pjbylivet/0143.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free