Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
145
vilde friste, overtale og lokke mig til at øve et Bedrag;
men snart vaagnede andre, mere ædelmodige Stemmer.
Jeg stod imod efter bedste Evne.
Kjendte jeg Møllers Inderste? Havde jeg gransket
hans Hjerte? Hvem havde sat mig til Dommer over
ham? Han gik maaske i disse Dage med de alvorlig-
ste Forsætter om at forbedre sig og føre et pletfrit Liv;
maaske elskede han hende dybere og renere end Nogen
vidste, og følte sit flygtige Væsen styrket og adlet af
hendes Kjærlighed? Maaske hans spodske Ord kun var
en Maske, hvorunder en kjærlighedsgjenfødt, og der-
for blufærdig Sjæl dulgte sig? Han havde jo talt til
hende om sit Hjem, om sin gamle, kjære Mor. Det
var et godt Tegn.
«Nu?» hviskede hun aandeløs, medens Øiet keg
ræd frem, som frygtede det at faa høre en Hjertets
Dødsdom.
«Jeg . . . jeg tror det Bedste om ham . . . han
er min Ven ...ja,jeg tror, han vil gjøre Dem
lykkelig.
Jeg Tenele mig tilside for at dølge Se i mit
Sind. Jeg hørte selv, hvor min Stemme skalv og
gjenstridig udtalte Ordene.
«Tak,» sagde hun, dog AG lidenskabeligt
end jeg havde ventet, medens hun drog dybt Aande;
«Tak, nu er jeg rolig!»
Jeg gik. Nedei Trappen stansede jeg. «Gram!»
lød det ligsom klagende efter mig. I et Sprang var
jeg tilbage. «Nei, det var ikke noget; gaa!» raabte
Af Bylivet. 10
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
