Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
152
flere Gange hørt til mit Befindende. Ved Gjensynet nu
’greb han begge mine Hænder, rystede dem hjertelig,
og saa mig med deltagende, underlig glinsende Øine
ind i mit udmagrede Ansigt. Han var altid Stem-
ningens Menneske.
«Vi var saa ræd for, at vi skulde miste dig, du!
Vi har savnet dig saa meget. Du gjorde det altid saa
hyggelig her paa Kontoret.»
Om de ti Spd., som jeg nu virkelig trængte til,
talte han ikke et Ord, hverken da eller siden paa
Dagen; og jeg, der altid har været en stor Tosk,
havde ikke Mod til at fordre dem, især nu, da han
var saa venlig og hjertelig.
Man fortalte, at han og Ulla nu var offentlig for-
lovede, og at han, naar Ulla havde Lov, spaserede
med hende gjennem de mest befærdede Gader, uden
at bryde sig om Folkesnakket. Jeg syntes, der var
noget Stort heri. Min Tillid til ham steg betydelig.
Han voksede formelig i mine Øine. Jeg tror endnu, at
selv om Ulla dengang havde kunnet elske mig, halte
Stakker, vilde jeg ikke havt selvfornegtende Dristig-
hed nok til saaledes som Møller at trodse Opinionen og
presentere hende som min Brud for hele Verden. Jeg
er for sky af mig. Men Møller var altid meget lige-
syldig for Andres Mening, desværre ogsaa i Tilfælde,
hvor han som den noble Mand ikke burde være det.
Ulla mødte jeg om Morgenen paa Trappen. Det
Første, mit Øie søgte, var hendes høire Haand. En
fin Guldring blinkede paa den.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
