Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
156
kjendte; bare fordi, det skal se ud, som om vi var
fremmede for hinanden. Han skammer sig ved
mig, det er Sagen, han holder ikke rigtig af mig!»
Hun saa mørkt mod Jorden, maaske for at skjule
en Taare. Mit Hjerte blødte for hende. Harmfuld
ved Tanken paa Møller bed jeg mig i Læben.
Vi var nu komne ind i Byens Hovedgader, mellem
alle de nye, offentlige Bygninger. Ulla blev pludselig
aldeles askegraa i Ansigtet, Øiet fik et skræmt, flag-
rende Udtryk, og hun rystede fra Top til Taa.
Vi passerede netop Distriktsfængslet.
«Er det ikke Tugthuset?» Hun greb mig haardt
i Armen, hæst hviskende. Derpaa gjøs hun atter ved
Synet af de steile, graa Murstensvægge, hvis smale
Vinduer var forsynede med Jerngittere.
«Jo», svarede jeg, gjættende Grunden til hendes
Skræk. Jeg vidste jo, hun havde den blødeste Følelse.
«De Stakler», mumlede hun. «Uden Sol, uden
frisk Luft! De Stakler, hvorledes kan de dog ud-
holde det?» |
Og hun ilede bort uden Farvel.
Møller holdt nu ganske op med sine Visitter hos
Ulla; han undgik næsten at være sammen med hende.
Hun derimod gjorde sig nu allehaande Erender ned
paa Kontoret for at faa et Glimt af ham. Oftest
henvendte hun sig til mig, men hendes Blik, syntes
jeg, søgte ham. Møller nikkede blot nonchalant til
hende, — undertiden anstillede han sig saa fordybet
i sit Arbeide, at han ikke mærkede hende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
