Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
170
«Far har jeg aldrig kjendt» — Hun sænkede
Hovedet, saa at jeg kun øinede den blussende Pande.
«Men jeg ved, at han var en Spanier. Mor døde,
da jeg var ganske ung, saadan en ti Aar ..... men
jeg har god Erindring om hende, en liden, bleg
Kvinde med store, milde, forgrædte Øine. Hun
arbeidede, syede meget, kyssede mig ofte, græd
endnu oftere, saa hendes Taarer brændte paa mine
Barnekinder, og saa sang hun for mig med en
brusten Stemme nogle milde, tungsindige Melodier.
Aa, hvor godt jeg husker dem endnu... de fulgte
mig klagende op gjennem Tiderne .. .»
«Syng en af dem, Ulla! De har saa deilig Røst;
det hørte jeg, da De nynnede i Birkeskogen. Syng
en for mig!»
«De ved ikke selv, hvad De beder om... nei,
jeg kan ikke . . . det river op i saa meget... det
er saa tungsindigt . . .»
Hun undgik at se mig i Øiet. Jeg mødte
hendes bønfaldende.
«Ulla, dette er min første Bøn til Dem! Kan
De afslaa den?»
«Nuvel da, men De skal flytte Dem en Smule
fra mig. Sæt Dem der ved Stenen, at De ikke ser
mig; saa gaar det bedre. Saa ja!»
Hurtig havde jeg opfyldt hendes Forlahgende.
Hun vuggede Hovedet i en egen melankolsk Takt,
som om hun sang i sit Indre; saa lød hendes dybe,
rene Røst herligt ud i Kvælden, med sagte, vuggende
Toner lig et ømt Barnebys:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
