Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
at Ai
173
fælles Søgen. Omsider fandt jeg Korset. Forvirret
nølede jeg med at levere hende det. Hun mærkede
min Tøven og sagde stille: «De maa gjerne beholde
det, hvis De synes om det, beholde det som en liden
Erindring: om idag. Jeg har faaet det efter Mor,
og alt, hvad der kommer fra hendes Haand, bringer
Eieren Lykke. Derfor tag det kun!»
«Tak, tusind Tak — men gaar det ogsaa an?
De har faaet det efter Deres kjære Mor .. .»
«Men jeg beholder jo selv alle Perlerne», smilte
hun, og tilføiede siden alvorlig: «Mor erindrer jeg
nok alligevel, det kan De være tryg for.»
Saa skiltes vi den Kvæld; men Korset gjemmer
jeg den Dag idag.
Ved Michaelis-Tid flyttede Ulla fra os. Hun
havde faaet en ny, fordelagtigere Kondition hos en
gammel, enlig Enkefrue, for hvem hun skulde være
en Slags Husjomfru. Den mere overordnede Stilling
havde lokket hende bort fra os, hvor hun dog havde
Anledning til at se sin Forlovede hver Dag.
«Jeg gjør det jo netop for Møllers Skyld», havde
hun ytret, «nu nærmer jeg mig ham mere i ydre Kaar.»
Alle var meget bedrøvede, da hun forlod os; selv
den gamle Bogholder, der kløede sig i det skaldede
Hoved, snusede betænkeligt og komplimenterede
hende med, at «hun var en Pige, der nok fik sin
Generalbalance til at stemme.»
Jeg besluttede mig til herefter at undgaa hende
ganske, at søge at glemme hende, der var en Andens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
