Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
174
Trolovede. Nu vilde det ogsaa falde mig lettere, da
Jeg ikke hver Dag havde hende for Øie. Hin Høst-
dag saa jeg tilbage paa som et Afskedsmøde os
imellem, og som et saadant stod det forunderlig
gribende, i vemodig Deilighed for min Erindring.
Jeg havde ligesom Klosternovicen, før han aflægger
det endelige Løfte om at forsage Verden, endnu
en Gang, den allersidste, villet svælge i dens be-
daarende Sødme. Nu gjaldt det som Mand at resig-
nere uden Knur, at vandre med Taalmod Ensom-
hedens og Forsagelsens tornede Stier.
Møller kom samtidig tilbage fra sin Reise. Han
besøgte straks Ulla i hendes nye Hjem, og var tilsyne-
ladende meget tilfreds over hendes forbedrede Stilling.
Det gamle, varme Forhold syntes paany at være
oprettet mellem dem.
Fjorten Dage efter — en Søndagsmiddag, da
jeg gik fra Kirke — fløitede En efter mig. Det
var Møller. «Har Præsten løiet bra idag?» spurgte
han, «har han skræmt dig dygtig med Ild og Svovl-
Pølen? Du ser saa melankolisk ud!»
Møller brystede sig i den sidste Tid af at være
Atheist, skjønt han neppe vidste, hvad der mentes
med Begrebet. Vi spaserede en Stund sammen
i Gaderne, meget mod min Villie. Jeg havde nu,
uden at gjøre mig selv Rede hvorfor, faaet imod
Møller.
Paa den anden Side af Fortouget bemærkede
jeg pludselig Ulla. Jeg, som troede, at hun og
Møller vilde stanse og tiltale hinanden, vilde derfor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
