Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
184
«Tyvekvinden». Hun kunde jo have bestjaalet og
plyndret Dem ganske, mens De var borte.»
Og hun slog op en bitter, uhyggelig Latter, der
klang endnu ubyggeligere i Nattestilheden.
Jeg havde glemt dette, glemt alt, hendes Brøde,
hendes slette Rygte. Jeg saa blot foran mig den
Kvinde, som jeg elskede, saa hende i Nød.
«Hvad her findes er Deres, Ulla! Byd over
det, byd over mig. De er ulykkelig . . .»
Jeg tændte Lampen, og da den stærke Glans
faldt ud over Stuen, gjemte hun sig lyssky.
Flere Minutter gled hen; hun vendte sig ikke om
mod mig. Sneflokkene paa hendes Shawl smeltede i
Varmen, randt som store Draaber ned over hendes
Dragt og afsatte paa Gulvet en liden Vandpyt. Jeg
bad hende tage det vaade Shawl af; men hun vilde
ikke; hun hyllede det blot endnu tættere om sit Hoved.
Den lille Pakke havde hun gjemt paa sit Bryst.
Stærke Kuldegysninger för gjennem hende. Hur-
tig hentede jeg min Vinkaraffel, skjænkede i et stort
Glas, som jeg bød hende, halvt knælende ved hendes Fod.
Begjærlig greb hun det og tømte deti et Drag.
«Tak... det gjorde godt.» Hun stemmede Hæn-
derne ligesom lettet for Brystet, drog et dybt Aande-
drag og saa endelig langsomt op. Shawlet gled til-
side, saa jeg fik se fuldt hendes Ansigt. Blikket var
paa engang ydmyg taknemmeligt og trodsig vildt;
hun sænkede det i samme Nu, hun mødte mit, medens
en skarp Rødme belyste de udmagrede, endnu i sin
Falmen saa yndige Træk. MHaaret laa glat og fugtigt
Ebel Den GE —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
