Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dil Eser å ET EE ae NG
185
langs den blege Tinding. Læberne var tørre, næsten
farveløse. Det hele Ansigt havde dette anstrengte,
haabløst lidende Udtryk, som rører os saa hos Børn
og unge Piger, naar vi ser dem paa Sygeleiet.
Min Tanke søgte vemodig tilbage til hin Høst-
dag. Hvor frisk, hvor smuk, hvor straalende havde
hun ikke dengang været!
Paany rakte jeg hende et Glas Vin. Hun
ændsede det ikke. Hendes feberglinsende, rastløse
Øie var graadig fæstet paa min Aftensmad, hendes
Haand famlede ved Brødet, og Læberne bevægede
sig, som snappede hun efter Luft.
Med et Skrig gik den skrækkelige Sandhed op
for mig.
«De hungrer, Ulla, og det har De ikke sagt
straks! Se her», jeg skjød Maden ivrig hen til
hende, «spis, spis, jeg beder Dem .. .»
Hun talte med gradvis synkende Stemme.
«Det ér sandt ... jeg har ikke nydt ..
* noget, siden igaar . . .»
«Stakkers Barn; men saa spis dog.»
«Ja, igaar fik jeg en Kage ... En Smaapige
gav mig den ... men den var saa liden ... jeg
vilde gjerne spist flere ... men jeg havde ..
havde ingen Penge .. .»
Hun kunde ikke tale mere. Tungen klæbede
tør ved Ganen; Hovedet faldt kraftløst ned paa
Brystet. Jeg frygtede en Afmagt.
Ilsomt førte jeg Vinen op til hendes Mund.
Hun drak den draabevis, og de halvt udslukkede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
