Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
187
«Men sig mig, Ulla, hvorfor gaar De ude Saa
sent? Har De ikke Husly, eller er det —»
«Nei, jeg har ikke: Min Vertinde, Vognmands-
enken, jog mig igaar bort, da jeg skyldte hende for
Logiet og intet havde at betale med. Hun havde
taget Feil af mig, mærkede jeg; med mig fik hun
ikke sin Vilje; hun troede, at jeg var en af hendes
usle Lige men nok derom.»
Munden krusede sig i dyb Foragt.
«Inat sov jeg under et Brædeskur ved Sjøen.
Der var bitterlig koldt; men jeg varmede mig under
nogle Høbundter, som jeg fandt i en Krog. Jeg
havde intet andet Sted at ty til. Alle kjender min
Skam og skyr mig som Pesten. Ingen vil ha mig
i Tjeneste, Børnene vender sig paa Gaden og peger
Fingre ad «den spanske Tyven». Havde jeg havt
Penge, havde jeg straks forladt denne frygtelige By.
Idag har jeg flakket omkring i Smaagaderne — i de
store vover jeg mig ikke af Frygt for Politiet, der
holder Øie med mig. Et Sted gav man mig en Slurk
Vand, det er det Hele. Tilslut sank jeg af Træthed
og Udmattelse om paa Trappen, hvor De fandt mig.
Jeg anede mindst, at De boede her.»
«Men, Ulla, hvorfor kom De ikke til mig i
Deres Nød? Hvor var nu den Tillid, De altid har
sagt, at De nærer til mig? Eller, naar De var for
stolt til dette Skridt, hvorfor solgte De da ikke en
af Deres Kjoler, en af Deres Smaating? De vilde
da ialfald ikke savnet Brød.»
Min Sindsbevægelse truede med at bryde ud i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
