Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
207
graa Heirefjær. Det lange, blaa Slør flagrede efter
hende. Den snevertsiddende Fløielsjakke, kantet med
Peltsværk, fremhævede smukt hendes fine, bøielige
Figur; den rigt garnerede brune Silkekjole bar hun
opheftet paa et høirødt Underskjørt, som Damerne
da brugte det, og de nette, smaa, høiskaftede Pariser-
støvler fuldendte det kjække Sport-Toilette.
Man kunde ikke blive træt af at betragte hende.
Møller havde jeg forladt, uden at værdige ham et
Svar. Nugik jeg nærmere den djærve Skoitcløberske.
Man lo og tiskede rundt om hende, og Ordet «Spanier-
inden» hørte jeg uafbrudt. Spradebasserne beskuede
hende uforskammet grinende gjennem sine Lorgnetter,
og en af dem, en liden, vimset Handelscommis, viste
den Frækhed i Forbirenden at puste en Røgsky af sin
Cigar næsten lige op i hendes Næse. Hvem kunde
denne Dame være, som man viste saa liden Ærbødighed?
Nu var hun ganske nær mig; ganske tydelig saa
jeg hende. Umuligt og dog sandt! Jeg kvalte et Skrig,
det svimlede for mine Øine; jeg maatte uvilkaarlig
støtte mig til min Sidemand. Ja, jeg kjendte dette
smukke, marmorkolde Ansigt, om end dets nuværende
Udtryk af rolig, hærdet Trods var mig fremmed; jeg
kjendte disse vuggende Former, skjønt de gjemtes
under Fløil og Silke istedetfor bag grove Stoffer —
det var min eneste Kjærlighed, min Ungdoms deilige,
ak nu saa vansirede Drøm . .. det var Ulla!
«Fortabt!» stønnede jeg og fjernede mig.
Da bemærkede hun mig. Hendes Skøitekunst
syntes i Nuet at svigte hende; hun stansede sit
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
