Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
210
over mit Hoved. Jeg bebreidede mig selv disse hem-
melige Aftenture, jeg kaldte dem umandig Svaghed;
men disse Tanker føg bort som tomme Dampe, naar
Kvælden nærmede sig; da stillede jeg mig altid-paa
samme Post; da maatte jeg indrømme mig selv, at min
Dag havde været, midt i F orretningsvrøvlet, en lang
Drøm mod dette sære Aftenmøde, at jeg havde holdt
den taalmodig ud, fordi Kvælden skulde lønne mig med
et Glimt af hende. Bare Glimtet gjorde mig: saa godt !-
Jeg behagede mig i at spille den usynlige Vogters
Rolle. Udeblev hun en Gang, udmalte jeg mig straks
alle mulige Uheld, der kunde rammet hende, og gik hjem
i uendeligt Mismod. Undertiden, naar hun saa mere
nedslaaet og skuffet ud end sedvanlig, havde jeg den
største Møie for at afholde mig fra at springe frem
fra mit Skjul, og sige hende, at hun ikke maatte være
saa bedrøvet, at der var En, som useet vaagede over
hende og led med hende. Og saa stod jeg pludselig
der, midt i Sneen, med valne Hænder, glemmende Kul-
den og Blæsten, fangen i alle de gamle, taabelige Tan-
ker. Jeg syntes, hun med hver Dag blev mere og mere
værdig at være en brav Mands Hustru . . . Mit Blik
för drømmende indi i en lys, stille, kampløs Fremtid ....
Gjennemgik hun ikke nu Ildprøven, Martyriet?
Var ikke hendes nuværende Liv den strengeste Rensel-
sesproces? Først havde hun at kjæmpe med sig selv,
at reise sig i sin egen Selvagtelse, saa havde hun
at kjæmpe med Verden, at bøie sig uden Knur for
dens haanlig medlidende Dom, Verden, der ikke
tror paa den sande Anger hos en Kvinde som hende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
