Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
214
elskelige Ansigt, om hvis skyldbetyngede og dog saa
rene Pande jeg i mine hemmeligste Drømme havde lagt
Myrthekransen; endnu engang maatte jeg skue ind i
dette milde, forgrædte Øie, paa hvis dybe Grund jeg
engang malte mit Livshaab i Regnbuens Farver — at
det brast som en Boble var ikke hendes Brøde, den
Arme, den Skjæbneforfulgte! Ja, jeg maatte betro
hende, før Dødens Forhæng faldt for evig, mit Livs
kostelige Hemmelighed, at hun havde været mit Et og
Alt her i Verden, min Længsel og sorgfulde Lyst, at
jeg velsignede hende, fordi hun havde krydset min Livs-
vei og udfyldt dens Tomhed med den vel smertebaarne,
men forædlende Tanke paa hende ... Maaske denne
Bekjendelse kunde blive hende det lille Lysstreif i
Mørket; hun skulde vide, at hun havde vundet en tro-
fast Menneskesjæl, hun skulde ikke dø ganske forladt.
Huset laa i en af de trange Sidegader, hvor Byens
Almue boede. Ad en smal, skrøbelig Trætrappe,
der knagede under mine Trin, som vilde den gaa istyk-
ker hvert Øieblik, og fastholdende mig i et løst Reb,
der tjente som Rækværk, naaede jeg Kvisten. En
høi, bredskuldret Kone, med et snehvidt Livforklæde
over sin Vadmels Kjole, traadte mig straks imøde. Det
var Tømmermandens Hustru. Der var noget Solid og
Ærligt over hende, som gjorde mig godt at dvæle
ved. Efterat jeg havde fremsat mit Ønske om at
se den Syge, betragtede hun mig forskende fra Top
til Taa. Saa opklaredes de rynkede Bryn. Hun var
øiensynlig ikke ganske utilfreds med sin Mønstrings
Resultat.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
