Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
234
dine sørgmodige Sange. Vi reiser bort fra denne
stygge By, hvor hver Sten minder dig om dit Saar;
vi flytter ud paa Landet, til et stille, afsides Sted med
frisk, sund Luft, et Sted, hvor Ingen kjender os og be-
kymrer sig om os. Der vil vi ganske leve for os selv...
Tro mig, Livet skal endnu blive solklart og skjønt . ...»
Jeg havde kastet mig paa Knæ ved Sengens
Side; min Kind hvilte mod hendes over Teppet
slapt nedhængende Haand. Ordene kom med en*
hastig, mig fremmed Glød. Det var, som det var
en Anden, der talte.
Hun lukkede Øinene, og der strøg et drømmerisk
Smil som et Solglimt henover de blegnende Træk:.
«Din Hustru. . . paa Landet. . . et stille Sted,
hvor Ingen kjender os . . . et venligt lidet Hus som
hin Præstegaard . . . Duer paa Taget, Vedbende om
Muren . ... Høre Kirkeklokken lyde saa venlig ...
om Kvælden . . . naar vi trætte hviler . . . efterat
vi har arbeidet den lange Dag ... Aa ja, det vil
være saa deiligt, saa deiligt ... et saadant Landliv har
jeg altid sukket efter . . . ligefra jeg var Barn . . .»
Hun smilte fremdeles inde i sin Drøm. Saa
slog hun pludselig de store Øine op i haabløs Sorg.
«Men hvorfor siger du mig dette? ... hvorfor
viser du mig Indgangen til en Himmel . . . som jeg,
fortabte Skabning . .. aldrig skal naa ... Jeg er
ikke mere god nok til at være din Hustru ..
eller nogen Åndens .. .»
Hendes Røst lød bristende; hun vendte igjen
Hovedet bort. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
